Olsen-søster dumpede forlovet over telefon

tirsdag d. 15. december 2015 kl: 12. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Skuespillerinden Elizabeth Olsen brød i begyndelsen af året forlovelsen med skuespillerkæresten Boyd Holbrook.

Skuespillerinden Elizabeth Olsen brød i begyndelsen af året forlovelsen med skuespillerkæresten Boyd Holbrook. Foto: Lionel Cironneau/AP

Elizabeth Olsens tidligere forlovede taler nu ud om det ubehagelige brud med skuespillerinden.

“Godzilla”-skuespillerinden Elizabeth Olsen, som er lillesøster til de berømte Olsen-tvillinger, brød i begyndelsen af året forlovelsen med “Narcos”-skuespilleren Boyd Holbrook. Nu fortæller den forsmåede eksforlovede, Boyd Holbrook, i et interview, at bruddet var ualmindeligt hårdt for ham.

– Hun dumpede mig, samme dag som min bedste ven døde. Hun ringede og fortalte mig, at det var slut, fortæller den 34-årige skuespiller ifølge norsk Se & Hør til magasinet Man of the World.

Den 26-årige skuespillerinde og model havde været kæreste med Boyd Holbrook i tre år, og parret boede sammen i Brooklyn i New York, før forlovelsen blev hævet. Og sammenfaldet af traumatiserende begivenheder tog hårdt på den 34-årige skuespiller.

– Jeg var helt knust, da min kammerat døde, så jeg havnede helt klart i en depression, fortæller han i interviewet.

Ingen problemer at spore

Det tidligere par var forlovede i lige under et år, og dengang var der absolut ingen problemer at spore.

– Jeg har et afslappet forhold til det (brylluppet, red.), men jeg glæder mig og tænker på festlige ideer. Det er jo ligesom at fejre en fest for at fejre livet. Jeg elsker virkelig at være i et forhold, sagde skuespilleren og sangerinden Elizabeth Olsen dengang til magasinet Marie Claire.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu