Omstridt realitypar får eget tv-show

lørdag d. 4. juni 2016 kl: 18. 13 Af: Ritzau Fokus
Rob Kardashian bliver nu en af hovedrollerne i et tv-show om hans forhold til sin forlovede, modellen Blac Chyna. Arkivfoto.
Rob Kardashian bliver nu en af hovedrollerne i et tv-show om hans forhold til sin forlovede, modellen Blac Chyna. Arkivfoto. Foto: Evan Agostini/AP
 

Reality-personligheden Rob Kardashian og hans forlovede, Blac Chyna, får nu deres eget tv-show, som skal følge parret gennem tykt og tyndt.

Realitypersonligheden Rob Kardashian og hans forlovede, modellen Blac Chyna, får nu deres helt eget realityshow. Det skriver E! News, som også er mediet, der kommer til at stå bag tv-showet, der i alt vil blive sendt seks gange.

– Meget få kærlighedshistorier har skabt så meget popkulturs-sladder som Robs og Chynas, og vi er henrykte over at se Rob på så godt et sted i hans liv. Vi er spændte på at dele det næste kapitel i deres forhold, siger Jeff Olde, der er vicechef i afdelingen for programudvikling hos E!, i en pressemeddelelse.

Blac Chyna fødsel: Hun tog en #MannequinChallenge

Mini-realityshowet kommer til at følge parret fra deres forlovelse til Blac Chynas graviditet.

Voldsom medieomtale

Forholdet mellem Rob Kardashian og Blac Chyna fik i begyndelsen voldsom medieomtale, fordi Blac Chyna har et barn med rapperen Tyga, som på det tidspunkt var kæreste med Rob Kardashians halvlillesøster Kylie Jenner.

Samtidig havde resten af Kardashian-klanen svært ved at tolerere Blac Chyna som et medlem af familien, og det førte blandt andet til voldsomme Twitter-skænderier mellem parterne.

Rob Kardashian har selv medvirket i tv-showet “Keeping Up With the Kardashians”, som især følger Kardashian-søstrenes liv.

Se billederne: Her er lille ny Kardashian

Han trak sig imidlertid fra showet i en periode, fordi han i stedet ville fokusere på sit helbred, efter at han blev diagnosticeret med sukkersyge.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu