One Direction-medlem spår om bandets fremtid

lørdag d. 15. oktober 2016 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus

Niall Horan afslører, at der endnu ikke er fastsat en konkret dato for, hvornår bandet genforenes.

Siden popgruppen One Direction udgav deres første album i 2011, har de opnået enorm succes og smeltet millionvis af pigehjerter verden over.

Derfor kom det også som en stor overraskelse, da musikerne i 2015 afslørede, at de trængte til en pause fra hinanden.

Efter den chokerende udmelding har One Direction ikke uddybet, hvornår gruppen præcist forventer at spille musik sammen igen.

Nu tager bandmedlemmet Niall Horan dog bladet fra munden i tv-programmet The Graham Norton Show.

Popstjerne ringer til 14-årigt offer fra Manchester terrorangreb

Under udsendelsen slår 23-årige Niall Horan fast, at der langtfra er tale om en permanent opløsning af One Direction, Det skriver E! News.

– Lige nu har vi gang i vores egne ting. Vi kan ikke fastsætte en dato for det (genforeningen red.), men det bliver i løbet af de næste halvtreds år. Det er en del af den overskuelige fremtid. Vi har talt om det, men nu ser vi bare, hvad der sker, siger Niall Horan i The Graham Norton Show ifølge E! News.

2015 var et turbulent år for One Direction. Her valgte gruppemedlemmet Zayn Malik nemlig også at forlade bandet.

Her er den nye trailer med One Direction-stjerne

Det britisk-irske boyband blev dannet i 2010 i forbindelse med den britiske udgave af tv-programmet X Factor.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu