50 Cent kommer til Danmark

onsdag d. 2. maj 2018 kl: 22. 02 Af: Ritzau Fokus

Rapperen 50 Cent gæster Danmark til september, hvor han giver koncert i København, skriver han på Facebook.

Rapperen 50 Cent, der står bag numre som “In Da Club” og “Candy Shop”, lægger vejen forbi Danmark, når han til efteråret tager på turné i Europa.

Det annoncerer han på Facebook.

Den amerikanske rapper skal optræde i Royal Arena i Ørestad i København lørdag 15. september, fremgår det af et opslag på det sociale medie.

Af opslaget fremgår det desuden, at den danske koncert er en del af en turné, der markerer, at det i år er 15 år siden, at han udgav albummet “Get Rich or Die Tryin'”.

Ikke første tur til Danmark

42-årige Curtis James Jackson III, der optræder under kunstnernavnet 50 Cent, har tidligere optrådt i Brøndby Hallen og til Smukfest.

Endnu har ingen dansk arrangør bekræftet koncerten. Ekstra Bladet har kontaktet Live Nation og ICO, som til mediet forklarer, at de ikke står bag 50 Cents besøg.

Se 50 Cent kommentere vanvittige YouTube-videoer på MTV

Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Royal Arena.

Verdenskendt rapper anholdt for bandeord

Europe, Get Your Tickets NOW!! – http://bit.ly/50CentEUSU

Slået op af 50 Cent2. maj 2018

Del din kommentar

Forsiden lige nu