Oscar-vindende skønhed skal lede jury på Cannes-festival

torsdag d. 4. januar 2018 kl: 19. 30 Af: Ritzau Fokus

Cate Blanchett skal være formand på den sydfranske filmfestival. Hun har tydeligt markeret sig i kampen mod sexchikane i Hollywood - blandt andet ved at starte en særlig kampagne.

Den australske skuespillerinde Cate Blanchett skal være formand for juryen på filmfestivalen Cannes, som foregår til maj.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

– Jeg er beæret over privilegiet og ansvaret for at være formand for dette års jury, fortæller skuespillerinden i pressemeddelelsen.

48-årige Cate Blanchett bliver ifølge nyhedsbureauet AFP den 12. kvinde til at lede juryen på den franske filmfestival.

En sjælden og unik kunstner

– Vi er glade for at byde sådan en sjælden og unik kunstner velkommen, hvis talent og overbevisninger beriger både skærm og scene.

– Vores samtaler fra dette efterår fortæller os, at hun vil være en engageret formand, er en passioneret kvinde og en storhjertet tilskuer, siger Pierre Lescure og Thierry Frémaux, to af festivalens ledende figurer, om valget af den australske skuespillerinde.

Filmfestival i Cannes er klar til ny æra efter MeToo

Blanchett er en af de skuespillerinder, som har markeret sig i kampen mod sexchikane i filmbranchen.

Står bag kampagne mod sexchikane

Hun har blandt andet været med til at lancere en kampagne, der skal tackle sexchikane i Hollywood, kaldet “Time’s Up”.

Hun var også ifølge AFP en af de første kvinder til at ytre sig mod og fordømme den amerikanske producer Harvey Weinstein, som er anklaget for en lang række seksuelle overgreb.

To gange har hun vundet en Oscar. Hun er blevet nomineret hele syv gange.

Har vundet masser af priser

Og tre gange har hun hentet en Golden Globe-statuette – her har hun været nomineret hele ni gange.

I 2005 vandt hun en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin rolle i filmen “The Aviator”.

Ni år senere – i 2014 – vandt hun både en Oscar og en Golden Globe for sin hovedrolle i Woody Allen-filmen “Blue Jasmine”.

Festival for 71. gang

Den australske skønhed har spillet med i næsten 70 forskellige filmproduktioner ifølge Imdb.com.

Cate Blanchett afslører lesbisk fortid

Cannes filmfestivalen løber fra 8. maj til 19. maj. Det er i år 71. gang, at festivalen bliver afholdt.

Sidste år ledte den spanske instruktør Pedro Almodóvar festivalens jury, som tildelte den prestigefyldte pris Guldpalmen til den svenske film “The Square” med danske Claes Bang i hovedrollen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu