Iransk film tager Oscar for næsen af dansk efterkrigsdrama

mandag d. 27. februar 2017 kl: 6. 23 Af: Ritzau Fokus
2017022704322725_org
Ingen Oscar til "Under Sandet". Foto: Scanpix/Simon Skipper

"The Salesman" vandt prisen for bedste ikke-engelsksprogede film ved oscaruddelingen i Los Angeles.

Den iranske film “The Salesman” tog natten til mandag prisen for årets bedste ikke-engelsksprogede film ved oscaruddelingen i Los Angeles.

EGOT: En eksklusiv klub for anmelderdarlings

Dermed blev det ikke til en pris til det danske håb i kategorien, “Under Sandet”.

Det danske efterkrigsdrama, der er instrueret af Martin Zandvliet, var nomineret sammen med den svenske “En mand der hedder Ove”, den tyske “Min far er Toni Erdmann” og den australske “Tanna”.

Det Danske Filminstitut skuffet

Selv om filmen var oppe mod et stærkt felt, er det alligevel en skuffet Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut, der måtte se statuetten gå til “The Salesman”.

– Det er ikke helt uventet, men det er en lidt flad fornemmelse oven på et superstærkt dansk bud, siger han til Ritzau.

175.000 danskere har set “Under Sandet” i biografen. Filmen handler om sergenten Carl Leopold, spillet af Roland Møller, der får ansvaret for en gruppe unge, tyske krigsfanger, der skal rydde den jyske vestkyst for miner.

Oscarvinderen “The Salesman” er instrueret af Asghar Farhadi, der i protest mod USA’s nye præsident, Donald Trump, ikke var mødt op til uddelingen.

Forud for uddelingen havde han i en erklæring skrevet, at han ikke ville deltage på grund af “det fanatiske og nationalistiske klima” i USA.

Det er især Donald Trumps omstridte indrejseforbud, der fik den iranske instruktør til at boykotte prisuddelingen, selv om forbuddet er suspenderet.

Dansk skuespiller: -Det er ikke min stærke side

I sin erklæring skriver Asghar Farhadi blandt andet, at afbuddet skyldes solidaritet med folk, der møder “disrespekt” fra Donald Trumps politik.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu