Skrig og skrål i kirken: Svensk prins arter sig ikke

fredag d. 1. december 2017 kl: 14. 29 Af: Ritzau Fokus og Jesper Werge, jw@kendte.dk

I en 111 år gammel dåbskjole blev prins Gabriel døbt i Drottningholms Slottskirke uden for Stockholm. Det afstedkom skrig og skrål for fuld hals fra den lille "pojk" i den velbesøgte kirkesal.

Prins Gabriel er det yngste medlem af den svenske kongefamilie – og han er også den mest larmende.

Det kan slås fast, efter drengen med det royale blod i årene blev døbt fredag i Drottningholms Slottskirke uden for Stockholm.

Kongehuset deler nyt sødt billede af kronprinsparrets børn

Blandt gæsterne var den svenske statsminister, Stefan Löfven, og naturligvis en bred skare fra kongefamilien.

Prinsesse fik spændende opgave

Kronprinsesse Victorias datter, femårige prinsesse Estelle, fik den ærefulde og – at dømme efter prinsessens meget store smil – spændende opgave at hælde vand i døbefonten.

Prins Gabriel er søn af Carl Philip og prinsesse Sofia, mens Estelle altså er kusine – og ældste barn af kronprinsessen og hendes mand, prins Daniel.

De deltog alle i dåben.

Prins Gabriel deltog i dén grad – for han både skreg og græd under selve ceremonien.

Dåbskjole er en aldrende sag

Men han faldt til ro, da han igen lå i sin mors arme, skriver svenske medier.

Dåbskjolen, som den lille prins blev dømt i, blev båret første gang af prins Gustaf Adolf, som var hovedperson i en lignende proces i 1906.

Fredagens dåb er den sjette kongelige dåb i Sverige på få år.

Kongeparret deltog i dåben

Gabriel, som også hedder Carl og Walter, er det sjette barnebarn til kong Carl Gustaf og dronning Silvia.

Kongehuset afslører: Der er taget nye billeder af prinsen og prinsessen

Kongeparret deltog også i kirken.

Den nydøbte prins’ titel er hertug af Dalarna, hvorfra hans mor stammer.

Del din kommentar

Forsiden lige nu