X Factor-ikon er blevet skilt

onsdag d. 27. december 2017 kl: 7. 28 Af: Ritzau Fokus

Dommeren over dem alle, Thomas Blachman, har ladet sig skille fra Sarah Louise Schackinger. Det oplyser parret i en pressemeddelelse.

X Factor-dommeren Thomas Blachman er blevet skilt. Det skriver kommunikationsbureaet Have PR i en pressemeddelelse.

– På vegne af Thomas Blachman og Sarah Louise Schackinger skal jeg meddele, at de er blevet skilt. Bruddet er sket i ro og fordragelighed, lyder det i meddelelsen, der er underskrevet Have PR’s direktør, Michael Feder.

Blachman med klar udmelding om sine nye X Factor-kolleger

Parret mødte hinanden i november 2013 og blev gift i august 2014 – men nu er det altså slut: Et X Factor-ikon er blevet skilt.

Havde smidt vielsesringen

I foråret blev det bemærket, at Thomas Blachman ikke havde vielsesring på i X Factors liveshows, men dengang afviste han, at der skulle være problemer i ægteskabet.

– Nogle gange bor vi sammen og andre gange ikke. Vi lever i et moderne ægteskab, med alt hvad det indebærer. Det handler om, hvem der har samkvem med hvilke af vores børn, hvor og hvornår. Med andre ord praktiske omstændigheder. Der gælder moderne regler i dag, sagde han dengang til ugebladet Her & Nu.

Thomas Blachman har to børn fra sit tidligere ægteskab med Viola Heyn-Johnsen, som han var gift med i 18 år.

Dumt ikke at gifte sig

Da han mødte Sarah Louise Schackinger, var han dog klar til at lade sig vie igen.

X Factor: Popproducer og sangstjerne fuldender dommertrio

– Sarah er en kvinde, det ville være dumt ikke at gifte sig med. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er vanvittigt spontant. Men det er jo også en dejlig romantisk ting at kunne mærke, hvornår den er der. Jeg keder mig aldrig i hendes selskab, sproget er på plads, vi kan tale sammen, og så har hun humor, for fanden! Alt er oppe at ringe, sagde han dengang til BT.

X Factor vender tilbage på DR1 den 1. januar klokken 20.00.

Del din kommentar

Forsiden lige nu