Efter operation: DR-vært kæmper i sin genoptræning

søndag d. 11. december 2016 kl: 7. 55 Af: Ritzau Fokus

Blot en måned efter hun blev opereret for en knoglesygdom, er Sisse Fisker begyndt at træne igen.

For blot få uger siden kunne man på de sociale medier følge med i den behandling, som Sisse Fisker modtog for en kronisk rygsygdom.

Tilbage i træningslokalet

Nu er 40-årige Sisse Fisker tilbage i træningslokalet.

Her forsøger hun at genoptræne sin krop efter operationen for sygdommen modic forandringer, der får knoglerne til at bryde sammen.

– Yes. I dag har jeg været til træning for første gang i lang tid. Jeg lå mest på gulvet og slappede af, mens jeg nød 38 graders varme. Men jeg fik da lavet lidt styrketræning for mave og ryg, skriver Sisse Fisker på Instagram og fortsætter:

– Genoptræningen bliver lang og hård, men det bliver dejligt at være i gang og mærke blodet pumpe rundt i kroppen.

Voldsomme rygsmerter

Sisse Fisker levede med voldsomme rygsmerte i fem år, før hun fik foretaget en operation for at blive fri for den kroniske rygsygdom.

Det var dog ikke let for den tidligere værtinde på Aftenshowet at beslutte sig for, om hun skulle lægge sig under kniven.

Det skrev hun forud for operationen på sin Instagram-profil.

Sisse er kommet ud på den anden side

– Jeg føler mig i de bedste hænder hos dygtige kirurger i Glostrup, så selv om jeg er nervøs for selve indgrebet, så glæder jeg mig vanvittigt meget til at komme ud på den anden side og begynde mit nye liv. Undskyld til jer, som jeg må skuffe med aflyste foredrag og opgaver, mens jeg er sygemeldt, skriver studieværten til sit billede.

Se Sisse Fiskers billeder her:

YES – i dag har jeg været til træning for første gang i laaaaang tid. Jeg lå mest på gulvet og slappede af og nød 38 graders varme. Men jeg fik da lavet lidt styrketræning for mave og ryg. Genoptræningen blir lang og hård, men ih hvor er det dejligt at være igang og mærke blodet pumpe rundt i kroppen 💪💣💥 #jegvinderkampen #skridsmerter

A photo posted by sissefisker (@sissefisker) on


Se billederne: Her holder elsket tv-vært sommerferie

Jeg har truffet en stor beslutning. Forhåbentlig en beslutning som kommer til at gøre mit livet meget sjovere. Efter knap fem år med daglige rygsmerter vælger jeg nu at følge kloge lægers råd og lade mig operere i ryggen. Nye scanninger viser at min diskus i lænden er ødelagt, og det laver ballade i ryghvirvlerne. Så nu skal jeg ha' opereret et stivgørende led ind i ryggen i stedet for diskus, hvilket med al sandsynlighed vil reducere mine smerter markant. Jeg har prøvet utallige slags konservative behandlinger uden store resultater, så nu er næste skridt operation. Jeg føler mig i de bedste hænder hos dygtige kirurger i Glostrup, så selv om jeg er nervøs for selve indgrebet, så glæder jeg mig vanvittigt meget til at komme ud på den anden side og begynde mit nye liv. Undskyld til jer som jeg må skuffe med aflyste foredrag og opgaver, mens jeg er sygemeldt. Jeg lover at komme tilbage med masser af power i 2017 👊 #jegvinderkampen #skridsmerter #dummeryg #livetsopskrift

A photo posted by sissefisker (@sissefisker) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu