På bar bund: Mystik om 38-årig rockguitarists dødsfald

mandag d. 22. august 2016 kl: 10. 24 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk
Matt roberts
Det er 3 Doors Down-guitaristen Matt Roberts (th), der er død. Foto: Wikipedia.

- Han passede altid på mig, siger hans far.

Matt Roberts, der i en årrække var guitarist for rockbandet 3 Doors Down, er fundet død under mystiske omstændigheder. Det bekræfter guitaristens far over for CNN. De var sammen indlogeret på et hotel i byen West Bend, hvor Roberts skulle øve til en støttekoncert. Han blev fundet tidligt om morgenen lørdag.

– Vi går op til vores værelser. Han passede altid godt på mig, min nøgle virkede ikke, så han gik ned i receptionen for at få en ny. Han åbnede døren og sagde “du kommer bare ind til mig ved siden af, hvis du har brug for noget”. Han holdt altid øje med mig, fortæller den knuste far, Darrell. Det var fredag aften og sidste gang, han så sin søn i live.

Brad Arnold smider voldelig fan ud fra koncert

“Sovende mand”

Darrell Roberts blev vækket kort før klokken ni lørdag af betjente, der spurgte, om han var far til Matt Roberts. Inden da havde andre gæster på hotellet fundet en sovende eller bevidstløs mand liggende på gulvet på en af hotellets gange. Det var Matt, og han var hverken faldet i søvn eller bevidstsløs.

Han blev erklæret død, og det betragtes indtil videre som et mistænkeligt dødsfald, da der endnu ikke foreligger en umiddelbar årsag bag den 38-åriges død.

Derfor har politiet besluttet, at rockguitaristen skal obduceres.

Led af angst

Guitaristen forlod i 2012 bandet 3 Doors Down, der også har nydt en del popularitet i Danmark, som følge af sundhedsproblemer. Faderen fortæller CNN, at hans søn var afhængig af medicin på grund af angst.

– Jeg ved, at han var afhængig af medicin. Han led af voldsom angst. Selv som barn brød han sig ikke om steder, han ikke kendte. Medicinen var hans måde at håndtere det på, og vi talte ofte om det, siger Darrell Roberts.

På sin Facebook-profil begræder bandet, som Roberts var med til at starte i 1996, også hans død.

– Ord kan ikke beskrive vores sorg over tabet af vores bror Matt. Han var en ekstremt talentfuld artist og en god ven. Mindet om han lever videre gennem sangene, vi har skabt sammen. Han vil blive savnet, skriver forsanger og trommeslager Brad Arnold.

Del din kommentar

Forsiden lige nu