Her har I mig tilbage
Rikke Gøransson er ikke færdig med at lave tv
Man kan opleve Rikke Gøransson på skærmen igen, når hun gør comeback som vært på et nyt tv-program.
I en video på det sociale medie TikTok afslører influencer Josephine Müller og den tidligere 'Paradise Hotel'-vært, at Rikke Gøransson er i gang med at optage et nyt tv-program.
Det skriver Se og Hør.
– Jeg står her med Rikke, for vi har lige filmet til et nyt tv-program, siger influenceren i videoen, og Rikke Gøransson uddyber:
– Vi er i gang med at undersøge skønhedsidealer, og hvordan de påvirker den unge del af generationen, som du jo er en del af.
Farvel til Paradise
Tv-værten har delt Se og Hør-artiklen med rubrikken "Deler kæmpe nyhed" i sin story på Instagram.
På humoristisk vis stiller hun sine følgere spørgsmålet: "Skal jeg bo i ørkenen i et år?"
Efter 15 sæsoner som vært for 'Paradise Hotel' er det nu et afsluttet kapitel, meddelte den garvede tv-vært tilbage i januar.
Sidste år blev Rikke Gøransson færdiguddannet som psykoterapeut.