Paradise-Malene er ensom: Overvejer at flytte “hjem”

mandag d. 14. december 2015 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Malene Sandgaard føler sig ensom i København. Foto: Facebook

Malene Sandgaard føler sig ensom i København. Foto: Facebook

Det er ikke altid nemt at flytte hjemmefra. Malene Sandgaard fra Paradise Hotel kæmper med ensomheden i København

Malene Sandgaard, kendt fra Paradise Hotel, har svært at finde sig til rette i København. Hun føler sig ofte alene, skriver hun på sin blog.

– (…) selvom jeg er omringet af en masse skønne mennesker, så føler jeg mig bare alene meget af tiden.

Det er svært for Malene at finde ud af, hvad ensomheden bunder i, for hun er glad for sit studie, selvom det er hårdt, og hun elsker sit nye arbejde – hvor hun også føler sig hjemme.

– Jeg føler mig ensom i København, men jeg har så mange mennesker omkring mig. Jeg kan simpelthen ikke forklare det bedre end, at jeg bare har det træls – som man siger på klingende jysk.

Mangler et sted at kalde “hjem”

Malene skriver på sin blog, at hun føler, at hun mangler et sted at kalde “hjem”. For hun mener ikke, hun ville føle sig hjemme i “lille Rødekro”, hvor hun kommer fra.

– Jeg overvejede meget kraftigt at flytte tilbage til Jylland, fordi savnet til min familie er så stort.

Samtidig har Malene kun boet i København i tre måneder, så hun er ikke helt klar til at sige farvel til byen endnu:

– Jeg troede, at København ville blive mit sted, og der er selvfølgelig også kun gået tre måneder, så jeg giver ikke op endnu! Jeg glæder mig bare meget til, at jeg snart får lidt ro indeni, slutter hun.

Del din kommentar

Forsiden lige nu