Parforholdets fælder foldes ud i ‘Kærlighed i krise’

onsdag d. 7. marts 2018 kl: 20. 28 Af: Jørgen Rosengren

To terapeuter, et par og en række kameraer. Det er opskriften til et bedre liv for seks par i TV 3 serie 'Kærlighed i Krise'.

Tirsdag aften løb det første af seks programmer om par i krise over skærmene.

Her følger de to terapeuter Katrine Axholm og Martin Østergaard parrene via opsatte kameraer i hjemmene.

På den måde får eksperter indblik i de problemer, der har fået parrene til at melde sig til programmet ‘Kærlighed i krise’.

“Problemerne har hobet sig op, skænderierne forbliver uforløste og skilsmissen nærmer sig med hast”, skriver MTG, der står bag programmet på TV 3, i en omtale.

Det er altså inden den førnævnte skilsmisse, hvor terapeuterne skal sætte ind.

Ekspert advarer: Noget galt, hvis man ikke respekterer sin partner

– Jeg synes, det var et fint, rørende og sobert program, siger Katrine Axholm til Kendte.dk dagen efter det første program.

Alle kender det

Katrine Axholm, der til daglig arbejder som netop terapeut, er ikke i tvivl om, at de fleste par kan ikke genkendende til nogle af de problemer, der vendes i programmet.

Det er dog en lidt anden måde, som Katrine Axholm arbejder på til daglig. At følge med i folks privatliv via kameraer er – for hende – en ny måde at få indblik i problemerne på.

– Det er selvfølgelig en balancegang. Man skal passe på, men også kunne hjælpe, hvor det gør ondt, siger Katrine Axholm.

Katrine Axholm er helt på det rene med, at det også er et TV-program, hun har lavet. Og et underholdende et af slagsen.

– Det er vigtigt for mig, at det blev lavet ordentligt. Det skal være sådan, at børnene kan se programmet om ti år uden at krumme tæer, siger terapeuten.

Stadig sammen

De to terapeuter var med til at caste deltagerne i programmerne, der tager tre dage at optage.

“I det første program følger man parret Jannie og Jesper. De to mødte hinanden i teenageårene, og har været sammen lige siden. I en travl hverdag med tre små børn, har parret svært ved at finde tid til hinanden, og især Jannie føler sig overset og alene”, står der i omtalen af programmet.

De to er efter programmet, der blev optaget for et år siden, stadig sammen.

Det fortæller Katrine Axholm, der netop har været i kontakt med Jesper.

– De er stadig sammen. Det har virkelig taget de langtidsholdbare ting med sig, siger Katrine Axholm, der sammen med TV3 er tilfreds med aftenens seertal.

Kærlighed i krise: Martine er sygeligt jaloux

– Vi vil jo gerne lave en sæson mere, slutter hun.

‘Kærlighed i krise’ vises tirsdage klokken 21 på TV 3. De kan også streames på Viaplay.

Del din kommentar

Forsiden lige nu