Per Nielsen smider økonomisk bombe i Brøndby

mandag d. 29. april 2013 kl: 8. 21 Af: Uffe Dahl
 
Ifølge Per Nielsen skylder Brøndby ham 2,8 millioner kroner. Foto: Wikipedia.

Ifølge Per Nielsen skylder Brøndby ham 2,8 millioner kroner. Foto: Wikipedia.

 

– Pengene er mine og jeg vil ikke lade mig snyde, siger Per Nielsen.

Et af symbolerne på Brøndbys storhedstid, den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Per Nielsen, smider nu en økonomisk bombe i den klub han gennem hele sin lange og gloværdige karriere har repræsenteret.

Brøndby har i snart fem år skyldt Per Nielsen 2,8 millioner kroner – penge, som Per Nielsen trods sin kamp for at sikre Brøndby økonomisk overlevelse, ikke vil give afkald på.

– Det er min klub, og jeg har nydt hvert et sekund, men jeg vil ikke lade mig snyde for penge, der retmæssigt er mine. Jeg er fan, Brøndby-mand og vil gå langt for klubben. Men jeg er ikke idiot, skriver Per Nielsen i sin nye bog ’Brøndby for evigt? der er skrevet af Sporten.dks Søren Sorgenfri.

Ifølge bt.dk handler sagen om to forskellige beløb, der dog begge skulle være en del af den aftrædelsesordning, Per Nielsen indgik med Brøndby.

Testimonial-kamp

I 1996 fik han forlænget sin kontrakt frem til 2009. Samtidig blev det aftalt, at Per Nielsen som tak for lang og tro tjeneste ville blive tilbudt en testimonial-kamp,. Den ville sikre ham mindst 2 millioner kroner.

Da kampen mod Deportivo la Coruña var blevet spillet, kom der imidlertid kun 1,2 mio. ind, og de resterende 800.000 har han aldrig set.

Den resterende del af det beløb Per Nielsen mener at have til gode – 2 millioner kroner -relaterer sig til en kontrakt som avisen BT i dag kan fremlægge.

I sin bog skriver Per Nielsen ifølge BT om de penge han har til gode:

– Jeg har hverken kørt retssag eller tordnet i medierne. Det er faktisk først her, jeg bryder tavsheden omkring det, fordi så er jeg sikker på, det kommer rigtigt ud.

Del din kommentar

Forsiden lige nu