Pilou Asbæk sætter herskabslejlighed til salg

tirsdag d. 12. september 2017 kl: 10. 20 Af: Elo Christoffersen

Herskabslejligheden er nu sat til salg.

Efteråret kommer. Og mens sæsonskiftet for mange mest af alt er et farvel til lyse nætter og lunere vinde, så har en af landets nok største skuespillere Pilou Asbæk og hans kone, dramatiker Anna Bro, planer om en endnu mere skelsættende forandring.

Ægteparret har nemlig sat deres store Nørrebro-lejlighed til salg.

Det skriver Boliga Kendte.

Herskabelig, smagfuldt og prægtig

Men det er ikke en hvilken som helst bolig, der netop er blevet udbudt til salg hos Holm & Hauberg BoligCenter Nørrebro.

Ord som herskabelig, smagfuldt og prægtig er bare et udpluk af de lovprisninger, der har fundet vej til beskrivelsen, mens de tørre fakta fremviser, at der både er masser af plads for en lejlighed – i alt 171 kvadratmeter – og fem værelser at brede sig på.

Pilou Asbæk i Game of Thrones: Rollen var en åbenbaring

Når beliggenheden samtidig er Nørrebro i København, så kryber prisen også op i de lidt højere lejer: 6.695.000 kroner er den nemlig sat til salg for.

En pris, der blandt andet giver adgang til to stuer en suite og tre soveværelser.

Fra Borgen til Games of Thrones

Uanset om man vil pakke sig ind i pels for at nyde udelivet i vintermånederne, eller om man med længsel vil se frem til lunere temperaturer, så er der mulighed for at træde direkte ud på en altan fra køkken-alrummet.

Pilou Asbæk og Anna Bro købte ifølge Boliga lejligheden tilbage i 2013 – samme år som sidste sæson af Borgen rullede over skærmene herhjemme.

Danske skuespillere er bedste venner: Det startede med en 12-timers bytur

Siden er den mandlige del af ægteparret i den grad sprunget ud som skuespiller-stjerne.

Særligt Game of Thrones-rollen som Euron Greyjoy har fået interessen til at eksplodere, mens de tidligere roller blandt andet er som Didrich i tv-serien 1864, Simon Spies i Spies & Glistrup og Rune i fængselsdramaet R.

Del din kommentar

Forsiden lige nu