Pludselig stod Frederik på scenen på Skanderborg: Sådan gik det til

mandag d. 13. august 2018 kl: 10. 33 Af: Louise Bennetzen
Nephew og Kronprins Frederik, Kronprins Frederik
Det danske band Nephew fik fint besøg på scenen, mens de spillede på Smukfest. Foto: GONZALES PHOTO KIM MATTHÄI LELAND / SCANPIX

Publikum fik noget af en overraskelse, da Kronprinsen trådte ud på scenen.

Det var nok en af de største overraskelser på Skanderborg Festival, da Nephew sent torsdag aften kunne præsentere selve kronprins Frederik på scenen. Det skriver DR.dk.

Kronprinsen havde nemlig fået lov til at afgøre bandets traditionelle sangdyst, hvor den ene side af publikum bliver kåret til at være de bedste til at synge med.

Og hvor lang tid tager det så at “booke” Kronprinsen til en sceneoptræden? For bandet er svaret: Ikke særlig lang tid. Ideen kom nemlig meget spontant, kort inden bandet skulle på scenen.

– Idéen opstod to timer før koncerten, mens vi sad og grublede over, hvordan vi kunne gøre de våde festivalgæster ekstra glade, fortæller Nephew-forsanger, Simon Kvamm til DR.dk.

Kronprinsessen har rygende travlt i New York

Havde spillet til Kronprinsens fødselsdag

Kronprins Frederik har altid være glad for rytmisk. Og til den private del af Kronprinsens 50 års fødselsdag var Nephew blandt de optrædende gæster.

Bandet havde altså for nyligt været tæt på de kongelige, så da Frederik var på festivalen torsdag, hvor Nephew spillede om aftenen, besluttede de sig for at invitere ham med på scenen.

– Det er fedt, at kronprinsen var med på denne helt spontane idé, og vi er glade for, at publikum virkede til at være tilfredse, fortæller Simon Kvamm.

Se billederne: Kronprinsen er tilbage efter sin operation

Det er ikke nogen hemmelighed, at kronprinsen er glad for Nephew.

I portrætbogen “Under Bjælken”, der udkom i 2017, løftede kronprins Frederik sløret for, hvilke sange der har betydet meget for ham. Her var Nephews sang “Superliga” fra 2004 blandt andet at finde på listen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu