Politiet går ind i Se & Hørs overvågning af kendte

mandag d. 28. april 2014 kl: 15. 55 Af: Uffe Dahl
 

DankortKøbenhavns Vestegns Politi er gået ind i sagen om Se og Hørs overvågning af kendte via Nets.

Politiet vil undersøge om en medarbejder i Nets ulovligt har lækket informationer til ugebladet Se og Hør.

Det oplyser vicepolitiinspektør Carsten Jansson ifølge bt.dk til Berlingske Nyhedsbureau.

På baggrund af en helt ny bog skrevet af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen kunne BT mandag morgen fortælle, at journalister på ugebladet har betalt en IT-specialist fra Nets for at levere informationer om kendte og kongeliges brug af kreditkort.

God ven afslører royal hemmelighed: Var på bøssebar med Henrik

– Da vi læste artiklen i BT i dag tænkte vi: Hvad søren er det for noget. Det måtte vi hellere se at få undersøgt, siger Carsten Jansson til Berlingske Nyhedsbureau.

I første omgang laver politiet nogle indledende undersøgelser. Undersøgelserne laver politiet i samarbejde med Nets.

– De går ud på at finde ud af, om der er sket en lovovertrædelse. Så må vi se, hvad der videre skal ske, siger vicepolitiinspektøren.

Bevæbnet prins Henrik blev truet på livet

Ifølge BT er blandt andre følgende kendtes kreditkort-transaktioner blevet overvåget

Prins Henrik, prins Joachim, Line Baun Danielsen, Remee, Lars Løkke Rasmussen, Oliver Bjerrehuus, Casper Christensen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu