Politiet har undersøgt Aviciis død: Vi ved, hvad der er sket

lørdag d. 21. april 2018 kl: 14. 51 Af: Matias Mortensen

Der er ingen mistanke om en forbrydelse i forbindelse med den svenske dj Aviciis død.

Fredag eftermiddag blev den svenske superstjerne Tim Bergling – bedre kendt som Avicii – fundet død i Oman. Han blev blot 28 år gammel.

Politiet i Oman har undersøgt Tim Berglings død, og har konkluderet, at der ikke er mistanke om en forbrydelse. Det skriver SVT.

Millioner hyldede hans musik - kun en beskeden skare siger farvel

Poltiet i Oman betragter således sagen som afsluttet.

– Vi har al information, vi ved, hvad der er sket, men vi går ikke ud med det til medierne, siger en talsperson for politiet i Oman til SVT.

Det svenske udenrigsministerium bekræfter, at en svensk mand er død i Oman og oplyser, at de pårørende er underrettet.

Avicii slog igennem i 2011 med singlen “Levels” og har udgivet to albummer. Det første, “True”, kom i 2013, mens “Stories” kom i 2015. Han har desuden haft to store verdensturnéer i kølvandet på de to albummer.

Misbrug

Avicii har tidligere i sin karriere aflyst koncerter på grund af dårligt helbred. Han har ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere fortalt om problemer med kronisk betændelse i bugspytkirtlen som følge af et stort alkoholforbrug.

I 2014 fik han fjernet galdeblære og blindtarm som følge af sygdommen.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, skriver på sin profil på Instagram:

Avicii efterlod sig 200 sange, der ikke var udgivet

– Han var en af Sveriges største musikere i moderne tid.

Også den svenske prins Carl-Philip kondolerer offentligt Tim Berglings familie. Ifølge prinsen gjorde Avicii det kongelige bryllup mellem Carl Philip og prinsesse Sofia “uforglemmeligt”

Del din kommentar

Forsiden lige nu