Politijagt vender tilbage med ny sæson

søndag d. 1. februar 2015 kl: 8. 42 Af: Elo Christoffersen
 

Politijagt er i foråret tilbage på Kanal 5. I den nye sæson følges blandt andet Vlado på tur til Utah.

Foråret på Kanal 5 byder på en ny omgang Politijagt, og i denne sæson følger vi blandt andet Vlado, når han tager turen til Utah for at besøge sine amerikanske kolleger i ”Utah Highway Patrols”. Vlado er med helt tæt på, hvad end det drejer sig om at opsnappe ulovligt produceret narko i Californien eller finde en vandrer, der er forsvundet i Utahs svært fremkommelige bjerge.

Vlado er Danmarks mest kendte betjent

På dansk jord følger Politijagt Henrik fra Midt- og Vestsjællands Politi og Peter og Jørgen fra Nordsjællands Politi, når de stopper og konfronterer de tusindvis af bilister, der hvert år sætter vores liv på spil med for høj fart eller sprit i blodet.

Betjentene sætter alle kræfter ind i kampen for at stoppe Danmarks farligste trafikanter, og i år gør de brug af nye beføjelser til at beslaglægge spritbilisters biler, når promillen er over 2,0.

Den nye sæson af Politijagt får premiere på Kanal 5 i løbet af foråret.

Politijagt er tilbage med en ny sæson

Se billeder øverst i artiklen og video nedenunder…

Del din kommentar

Forsiden lige nu