Politiker og skuespillerinde: -Vi er kærester

fredag d. 22. januar 2016 kl: 7. 59 Af: Ritzau Fokus

Dan Jørgensen har fundet sammen med "Den som dræber"-skuespillerinden Laura Bach, der giver socialdemokraten masser af energi til Borgen.

Laura Bach giver Dan Jørgensen et ekstra skud energi.

Laura Bach giver Dan Jørgensen et ekstra skud energi. Foto: RASMUS FLINDT PEDERSEN/POLFOTO

Et nyt dansk kendispar havde taget hinanden i hænderne og stod frem som kærester til den københavnske premiere på “Shu-bi-dua – The Musical” på Østre Gasværk torsdag aften.

Folketingspolitikeren Dan Jørgensen og skuespillerinden Laura Bach afslørede over for BT, at de har dannet par de sidste seks måneder.

Vild med dans-Laura: Nu hiver det i mit mor-hjerte

– Det er fantastisk dejligt, sagde parret til avisen og tilføjede, at de er sammen så meget, som deres respektive kalendere tillader det.

Mødtes gennem en fælles bekendt

Den 40-årige socialdemokrat og den 36-årige tv-stjerne mødtes gennem en fælles bekendt, fortalte de til BT.

Avisen spurgte Dan Jørgensen, om det var kærligheden eller at finde en løsning på flygtningekrisen, der var det vigtigste, og hertil svarede den forhenværende fødevareminister:

– Haha, begge dele er vigtige, men det ene er noget mere alvorstungt end det andet. Men det, at jeg har Laura, som er så fantastisk dejlig, og som gør mig så lykkelig, gør jo også, at jeg har lidt mere energi til at klare de meget lange dage, jeg har for tiden på Christiansborg, sagde han om kæresten til BT.

Vild med dans: Her er parret der røg ud inden finalen

Laura Bach har en søn fra et tidligere forhold, mens Dan Jørgensen tidligere har dannet par med modellen Sofie Jagert.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu