Irsk pop-dreng: Jeg slapper aldrig af

søndag d. 7. juli 2013 kl: 9. 28 Af: Ritzau Fokus
 

Der skal arbejdes hårdt hele tiden, hvis de unge popstjerner skal holde sig på toppen. Foto: AP / POLFOTO

One Direction-medlem spår om bandets fremtid

Niall Horan fra det irske boyband One Direction mener ikke, at de kan tillade sig at hvile på laurbærrene.

De har tilsammen tjent sådan cirka 500 millioner danske kroner på tre år.

Der burde altså være al mulig grund til at tage en slapper for de fem skægløse medlemmer af det irske, hypersuccesfulde boyband One Direction.

Men det kommer nok næppe på tale, fortæller Niall Horan fra gruppen til engelske The Sun. For hvem ved, om de stadig hitter om et år?

– Vi ville ikke være nået nogen vegne uden vores fans, og vi ved også, at musikbranchen bevæger sig så hurtigt, at vi bliver nødt til at blive ved med at arbejde hårdt hele tiden for at blive på toppen. Ellers kommer der en anden gruppe og tager vores plads, siger han.

Det med tiden mærker drengenes kærlighedsliv også. For det er sjældent, de kan lære en pige at kende, fortæller Horan.

– Det er ikke så nemt, som folk tror, fordi vi rejser så meget og ikke altid har så meget tid til at møde piger under mere naturlige omstændigheder. Det er det sværeste, siger han.

Ung popmusiker fortørnet over billede

Den svære kærlighed har dog ikke forhindret gruppen i at annoncere en verdensomspændende stadionturné i 2014.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu