Popidol afslører demenssygdom efter koncertkiks

tirsdag d. 21. februar 2017 kl: 16. 00 Af: Ritzau Fokus
20170221071207495_org
David Cassidys medvirken i tv-serien "The Partridge Family" blev hans afsæt til en succesfuld karriere som popsanger. Foto: Scanpix/A.j. Sisco

70'er-ikonet David Cassidy forklarer demens som årsagen til, at han glemte teksten under en nylig koncert.

Det var en chokeret fanbase, der i weekenden overværede to koncerter med 70’er-idolet David Cassidy i Californien.

Den 66-årige sanger og entertainer, der er kendt for sin medvirken i tv-serien “The Partridge Family”, glemte teksten og faldt af scenen under koncerten, og det fik flere fans til at spekulere i popstjernens helbred.

Skjult demenssygdom

Og nu står David Cassidy selv frem og afslører, at en ind til videre skjult demenssygdom var skyld i hans fatale optræden under koncerterne. Det skriver People.

Datter arveløs efter David Cassidys død

– Jeg fortrængte det, men en del af mig vidste altid, at det ville komme, udtaler popstjernen til People.

David Cassidys mor led af samme demenssygdom, som nu får det tidligere teenageikon til at indstille karrieren og koncentrere sig om sit helbred.

– Jeg vil fokusere på, hvad jeg er, hvem jeg er og hvordan jeg har været uden nogen distraktioner, lyder det fra David Cassidy.

Indstiller karrieren

Tidligere i denne måned kom det frem, at popikonet har besluttet at indstille sin 50 år lange karriere på grund af gigt, da det ville være for anstrengende at turnere rundt.

Koncerterne i Californien var derfor nogle af hans sidste.

David Cassidy har de senere år kæmpet med sin økonomi og massive alkoholproblemer. I 2015 gik han konkurs og måtte sælge sit hjem i Florida.

David Cassidy er død

Mellem 2010 og 2014 blev han arresteret tre gange for spirituskørsel og blev idømt afvænning som en del af sin straf.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu