Populær dansk dramaserie er solgt til USA

søndag d. 15. juli 2018 kl: 15. 34 Af: Ritzau Fokus
Pressemøde på DR dramaserien 'Bedrag'
DRs præsenterede på et pressemøde tirsdag d. 8 december 2015 deres nye store dramaserie 'Bedrag' instrueret af Per Fly. Arkivfoto: Scanpix

Den amerikanske tv-station KCETLink har købt første og anden sæson af serien "Bedrag", skriver DR.

Det varer ikke længe, før de amerikanske tv-seere får lov til at stifte bekendtskab med danske skuespillere som Esben Smed, Thomas Bo Larsen og Natalie Madueño.

Første og anden sæson af DR-serien “Bedrag”, der handler om økonomisk kriminalitet, er nemlig blevet solgt til tv-stationen KCETLink.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

Serien vil på amerikansk tv blive vist på dansk med engelske undertekster, oplyser DR.

Gigantisk seriesucces trækker stikket: Skuespillerne er knuste

– Det er stort, at amerikanerne nu køber serien, og det er meget usædvanligt, at de viser den med dansk tale og engelske undertekster, siger salgs- og marketingchef Helene Aurø fra DR Salg.

“Bedrag” fik premiere på den internationale filmfestival i Berlin i 2015 og blev vist på dansk tv i 2016 og 2017.

Instruktør Per Fly har været konceptuerende instruktør på serien, mens Jeppe Gjervig Gram har været ledende manuskriptforfatter.

Skaberne bag afslører: Der går længe før ny sæson af Stranger Things

Optagelserne til tredje sæson af “Bedrag” er for nylig startet. Den nye sæson vil få premiere på dansk tv i starten af 2019.

“Bedrag” er tidligere blevet vist i lande som Israel, Slovenien, Iran, Holland, Belgien, Portugal og Irland, skriver DR.

Del din kommentar

Forsiden lige nu