Populær DR-serie vender tilbage med ny sæson

fredag d. 31. marts 2017 kl: 10. 19 Af: Ritzau Fokus
20170329144915422_org
Thure Lindhardt er fra starten af 2018 tilbage på tv-skærmen i tv-serien "Broen". Foto: Scanpix/Emil Hougaard

Tv-serien "Broen" vender tilbage med en ny sæson i starten af det nye år.

Danske fans af den populære DR-serie “Broen” kan godt begynde at glæde sig.

Den anmelderroste serie vender nemlig tilbage med en fjerde sæson 1. januar 2018.

Det skriver DR på sin hjemmeside.

Det bliver skuespillerne Sofia Helin og Thure Lindhardt, som igen indtager hovedrollerne i serien, men de danske tv-seere skal også stifte bekendtskab med nye skuespillere i serien.

Skuespillerinden Fanny Leander Bornedal, der er barn af filminstruktøren Ole Bornedal, vil nemlig være at finde i den kommende sæson af serien, ligesom også skuespilleren Mikael Birkkjær vil medvirke i serien.

Han er i forvejen kendt fra serier som “Borgen” og “Sommer”.

Sebastian Jessen er inde i en god stime: - Der er virkelig momentum

Den endegyldige sidste sæson

Den kommende sæson af den populære serie bliver dog den sidste i rækken, fortæller DRs dramachef, Piv Bernth.

– Uden at røbe noget om handlingen kan jeg godt sige, at den umiddelbart ikke lægger op til yderligere fortsættelse, har dramachefen ifølge DR tidligere udtalt.

Thure Lindhardt: -Vi må forstå historien for at forstå os selv

“Broen” fik første gang premiere i Danmark 28. september 2011. Her var danske Kim Bodnia at finde blandt hovedrollerne sammen med svenske Sofia Helin, der spiller rollen som Saga.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu