Populært tv-par vender tilbage til Bornholm

onsdag d. 2. marts 2016 kl: 21. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

De fandt i kærligheden i “Gift ved første blik”. Nu vender Randi og Niels tilbage til øen, hvor de holdt deres bryllupsrejse

Randi og Niels fra Gift ved Første Blik ønskede i tv-programmet at vende tilbage til Bornholm på deres 1-års bryllupsdag. Nu får de rejsen foræret af bornholmerne selv.

789.000 danskere så med, da Randi og Niels fra tv-programmet Gift ved Første Blik i november sagde ja til at fortsætte deres ægteskab. Vel at mærke efter at de fem uger tidligere var blevet gift uden at have mødt hinanden før. Deres kærlighedshistorie har nu fået et uventet efterspil.

Parrets bryllupsrejse gik til Bornholm, og begge blev så glade for solskinsøen, at de i programmet gav udtryk for, at de ville vende retur på deres første bryllupsdag. Den besked gik rent ind hos Destination Bornholm og det lokale rederi Færgen, som nu i fællesskab har foræret ægteparret et forlænget weekendophold i forbindelse med deres første bryllupsdag, lyder det i en pressemeddelelse.

Hitprogram vender tilbage: Her er de nye giftelystne danskere

Fælles historie

Også parret selv ser frem til gensynet med Bornholm, fordi øen er blevet en del af deres fælles historie.

– Bornholm vil altid stå som noget særligt for os, fordi det var her, vores tid sammen startede. Vi talte vi ret tidligt om, at det kunne være sjovt at vende tilbage på vores første bryllupsdag, og derfor er vi meget glade og også lidt overvældede over, at vi nu har fået opholdet foræret. Det er en rigtig dejlig overraskelse, siger Niels Pold.

Randi Jespersen og Niels Pold blev gift den 23. juni 2015 med hele Danmark som tilskuere. Ni måneder senere har parret det så godt, at Randi Jespersen er på vej til at flytte ind i Niels Polds hus i Brædstrup mellem Silkeborg og Horsens.

Dansk kendis indrømmer hæleri

– Jeg er simpelthen så lykkelig over det match, der blev lavet, fordi vi passer så fint sammen. Vi er ikke officielt flyttet sammen endnu, men jeg er det meste af tiden hos Niels, og planen er, at jeg flytter ind inden længe. Det har været et meget intenst forløb med rigtig meget opmærksomhed, men heldigvis er spørgsmålene og genkendelsen begyndt at stilne lidt af nu. Under alle omstændigheder har det været det hele værd, fordi vi fandt hinanden, siger Randi Jespersen.

Se, eller gense, hvordan det så ud, da Randi og Niels blev gift i videoen herover.

Del din kommentar

Forsiden lige nu