Amerikansk serieveteran er død

mandag d. 15. maj 2017 kl: 7. 30 Af: Uffe Dahl og Ritzau Fokus

Powers Boothe, der markerede sig i serier som Deadwood og 24 timer, er død i sit hjem i Los Angeles.

Den amerikanske skuespiller Powers Boothe er død i en alder af 68 i sit hjem i Californien. Det skriver flere medier, deriblandt CBS News.

Powers Boothe har spillet med i utallige film men er bedst kendt for sit arbejde i flere af verdens bedst kendte serier.

– Det er desværre sandt. Powers er død af naturlige årsager og sov stille ind. Der vil blive afholdt en begravelse i Texas, hvor han var fra, skriver Powers Boothes talsmand, Karen Samfilippo, til CBS News.

Præsident er pludselig død

Skuespilleren havde en række roller i film op gennem 1980’erne og markerede sig i 1993 for sin rolle i westernfilmen Tombstone, hvor han spillede sammen med blandt andre Val Kilmer og Kurt Russel.

Efterfølgende spillede han med i det store hit Sin City, hvor han spillede den korrupte og skurkagtige senator Ethan Roarke.

Karriere fik nyt liv

I takt med, at tv-serierne har vundet frem, har Powers Boothes karriere fået nyt liv. I 2004 spillede han Cy Tolliver, hotelejer og alfons, i serien Deadwood.

Få år senere fik Powers Boothe store roller i serier som 24 timer, Hatfields & McCoys og Agents of S.H.I.E.L.D.S.

I sin 40-år lange karriere som skuespiller nåede han at spille med i 30 film, 29 tv-serier eller tv-produktioner samt optrådte i flere video-spil herunder det danskudviklede “Hitman: Absolution” fra 2012.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Privat blev Powers Boothe i 1969 gift med sin skole-kæreste Pam. Sammen fikd e to børn. Parisse og Preston.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu