Prins anholdt og anklaget for sexovertrædelse

fredag d. 25. september 2015 kl: 13. 37 Af: Ritzau Fokus
 
Den saudiarabiske prins Majed Abdulaziz Al-Saud blev i onsdags anholdt i Los Angeles. Politibilen på billedet har dog ikke noget med anholdelsen at gøre.

Den saudiarabiske prins Majed Abdulaziz Al-Saud blev i onsdags anholdt i Los Angeles. Politibilen på billedet har dog ikke noget med anholdelsen at gøre. Foto: Finn Heidelberg/POLFOTO

En saudiarabisk prins er blevet anholdt og anklaget for en sexovertrædelse i Los Angeles.

Det var en dramatisk dag i Los Angeles i onsdags for den saudiarabiske prins, Majed Abdulaziz Al-Saud. Mens han befandt sig i et boligkvarter i Beverly Glen-området, hvor han havde lejet et hus, blev politiet tilkaldt, og den 28-årige prins blev anholdt, skriver Los Angeles Times.

Kronprinsparret tager børnene med til Grønland

Prinsen blev anholdt efter anklager og mistanke om, at han forsøgte at tvinge en af de ansatte i det afskærmede boligområde til at udføre en seksuel handling på sig.

Torsdag kunne den saudiarabiske prins dog, ifølge fængslets optegnelser, forlade det amerikanske fængsel. Det krævede en kaution på svimlende to millioner danske kroner, men så kunne den saudiarabiske prins altså igen gå frit på gaden.

Der er ikke nogle almengyldige regler for, hvorvidt kongelige har diplomatisk immunitet. Det afhænger af myndighederne i hjemlandet og hvor grov en forseelse man begår i USA, forklarer Tina Nieto fra LAPD, politiafdelingen i Los Angeles.

Og i dette tilfælde har den saudiarabiske prins altså ikke diplomatisk immunitet, kan Tina Nieto konkludere.

Ifølge fængslets dokumenter skal Majed Abdulaziz Al-Saud møde op i retten 19. oktober, skriver Los Angeles Times.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu