Prins får helbredstjek og derpå pisk

onsdag d. 2. november 2016 kl: 10. 52 Af: Ritzau Fokus
crown
Prinsen sidder i fængsel i Jeddah. Foto: Colourbox.com (Modelfoto)

For blot to uger siden blev en saudisk prins henrettet for drab. I denne uge har en anden prins fået pisk.

Saudiarabisk politi har svinget pisken over en prins fra den royale familie al-Saud, skriver en avis i landet.

Disse civile jobs har de kongelige

Avisen Okaz nævner ikke prinsens navn, og artiklen omtaler hændelsen kort uden at uddybe årsagen til straffen. Prinsen sidder i fængsel i Jeddah.

Anden prins henrettet

Det er kun to uger siden, at kongefamilien fik en anden prins henrettet for drab.

En politimand svingede pisken mandag, efter at læger havde undersøgt, om prinsens helbred kunne klare straffen, skriver Okaz.

Nyhedsbureauet Reuters har uden held forsøgt at få en kommentar fra landets justitsministerium.

En saudiarabisk prins blev henrettet 19. oktober i Riyadh. Han var ved retten fundet skyldig i at skyde og dræbe en landsmand, rapporterede statsmedier om den usædvanlige hændelse.

Angiveligt er det mere end tre årtier siden, at en prins er blevet henrettet i Saudi-Arabien.

Prins Turki bin Saud al-Kabir havde erklæret sig skyldig i at have skudt Adel al-Mohaimeed under et slagsmål.

Royalt slot solgt: Nu kan det blive til bofællesskab

Der er flere tusinde prinser i Saudi-Arabien.

/ritzau/Reuters

Del din kommentar

Forsiden lige nu