Sofia og Carl Philip tvinges til ændringer ved dåben

mandag d. 20. november 2017 kl: 8. 43 Af: Elo Christoffersen

Der er sket endnu en ændring til prins Gabriels dåb den 1. december.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip bryder traditionen, når prins Gabriel den 1. december skal døbes.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Ærkebiskop Antje Jackelén skal ikke døbe den lille prins. Det er tidligere blevet oplyst.

Ny ændring

Men nu sker der endnu en ændring.

Efter dåben er der tradition for, at de royale går langs kongens private bolig for at gå ind på Drottningholms slott.

Men sådan bliver det ikke denne gang:

– Ved tidligere dåb har forældreparret med barnet gået ud og rundt om slotskirken og siden til modtagningen på Drottningholms slott. Denne gang går forældreparret en kortere rute, fortæller informationschef ved det svenske kongehus, Margareta Thorgren, til Expressen.

Prinsesserne funklede ved Nobel-fest

Dermed får færre borgere mulighed for, at få et glimt af prinsesse Sofia og prins Carl Philip samt prins Gabriel.

Årsagen til ændringen er, at det er vinter:

– Carl Philips og prinsesse Sofias dåb er den 1. december. I nyere tid har royale dåb i Sverige fundet sted om sommeren eller i efteråret. Nu er det for koldt til en lang tur, siger Margareta Thorgren til avisen.

Dåben bliver vist på svensk tv SVT.

Sådan foregår dåben

Dåben foretages af ærkebiskop Emeritus Anders Wejryd. Han bliver assisteret af biskop Johan Dalman og prædikant Michael Bjerkhagen.

Kongehuset oplyses desuden, at prins Gabriel bliver iført prins Gustaf Adolfs dåbskjole fra 1906.

Dåbsvandet opsamles fra en kilde på Öland.

Prinsens fulde navn er Gabriel Carl Walther. Han blev født den 31. august 2017 på Danderyd Hospital.

Dåben foregår den 1. december i Drottningholm Slotskirke.

Del din kommentar

Forsiden lige nu