Lille prins får den bedste uddannelse penge kan købe

mandag d. 28. august 2017 kl: 12. 35 Af: Ritzau Fokus
Prins George skole
Storbritanniens prins George er ved at være en stor dreng. Foto: Francis Dias/Scanpix (Arkivfoto)

I næste uge begynder britiske prins George i skole, og hans forældre har bestemt ikke tænkt sig at spare på lillemandens uddannelse.

To prinsesser og en prins fra det danske kongehus har netop fået deres debuter på skolebænken, og nu kommer turen så til en prins i det britiske kongehus.

I næste uge, mere præcist torsdag den 7. september, har prins William og hertuginde Kates søn, prins George, nemlig sin første skoledag.

Folk er rasende på kongelig familie: Fik lille prins virkelig lov til dette?

Ikke hvilken som helst skole

Den blot fireårige prins begynder på privatskolen Thomas’s Battersea i det sydlige London.

Det er bestemt ikke hvilken som helst skole, lilleprinsens forældre har valgt til ham.

Det skriver People.

Én af de bedste skoler

Ifølge den nyeste udgave af “The Good Schools Guide”, en uafhængig uddannelsesguide for britiske skoler, er skolen nemlig en af de bedste i England.

Guiden betegner skolen som “en stor, travl, lettere kaotisk skole for kosmopolitiske forældre, som ønsker, at deres børn får den bedste engelske uddannelse, penge kan købe”.

Det er da heller ikke småpenge, hertuginde Kate og prins William kaster efter prins Georges uddannelse.

Ifølge People betaler det royale par årligt omkring 140.000 danske kroner for en plads på skolen, der ligger omkring seks kilometer syd for deres hjem på Kensington Palace i hjertet af den engelske hovedstad.

I foråret løftede hertuginde Kate og prins William sløret for deres skolevalg til prins George:

Derfor bliver 2019 et helt specielt år for ung prinsesse

– Deres Kongelige Højheder er glade for at have fundet en skole, hvor de er sikre på, at George vil få en glad og succesfuld start på sin uddannelse, lød udmeldingen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu