Prins Henrik tuder igen: Hvorfor er jeg ikke konge?

torsdag d. 19. februar 2015 kl: 15. 36 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Prins Henrik

Foto: Wikipedia.

Prins Henrik kan stadig ikke forstå, at han ikke er konge af Danmark

Under et pressemøde for den hollandske presse, kom prins Henrik med endnu et udbrud, hvor han tilkendegav sin utilfredshed med sin titel.

Ifølge Ekstra Bladet spurgte han pressen, hvorfor han er under sin kone.

God ven afslører royal hemmelighed: Var på bøssebar med Henrik

– Hvorfor skal jeg være under min kone? Hvorfor?, spurgte han ud i luften, skriver avisen.

Henrik mener, at han lige så godt kunne have fået titlen som konge:

– Hvorfor skal Danmark kopiere England og ikke kopiere Spanien eller Skotland? Dronningerne af Skotland har gjort deres mænd til konger.

Ifølge Ekstra Bladet var det en tydeligt utilpas dronning Margrethe, der forsøgte at lægge en hånd på hans ryg, for at få ham til at tie stille – og hendes ansigtsudtryk viste, at hun bestemt ikke mente, udtalelsen hørte sig til ved pressemødet.

Bevæbnet prins Henrik blev truet på livet

Det er ikke første gang, prins Henrik har luftet sin utilfredshed med titlen som prinsgemal. Det er, for ham, et spørgsmål om ligestilling:

– Jeg kaster mig fortsat entusiastisk ud i opgaven, men den indbyggede mangel på ligeret er det sværeste at klare. Offentligheden er tilbøjelig til kun at anerkende dronningen. Således bliver parforholdet skævt, ikke privat, men i offentlighedens øjne, sagde han tidligere.

Del din kommentar

Forsiden lige nu