Prins Henriks aske skal spredes til søs: Sådan er reglerne

mandag d. 19. februar 2018 kl: 20. 54 Af: Matias Mortensen

Prins Henrik har - ligesom et stigende antal danskere - valgt at få sin aske spredt til havs.

Prins Henrik bliver tirsdag bisat fra Christiansborg Slotskirke.

Prinsen har valgt, at han skal kremeres og en del af asken skal spredes til havs, mens en anden del af asken skal begraves i en urne i den private del af haven ved Fredensborg Slot.

Det er et brud med de danske traditioner for royale begravelser.

Det er dog generelt blevet mere udbredt over de seneste år, at danskere vælger at få spredt deres aske til søs. Det er sket i takt med, at det også er blevet lettere at få tilladelse til det.

God ven afslører royal hemmelighed: Var på bøssebar med Henrik

I galleriet ovenfor gennemgår vi reglerne for, hvornår og hvordan man må sprede afdødes aske til søs.

Nedenfor kan du se, hvordan en askespredning til søs ifølge Forsvarskommandoen normalt vil foregå.

Kilder: Kirkeministeriet, Lov om begravelse og ligbrænding,

—————————————————————

Sådan foregår en askespredning til søs

Der er en række retningslinjer for, hvordan man gennemfører en askespredning til søs. Retningslinjerne er dog ikke bindende. her er retningslinjerne i kronologisk rækkefølge.

Orlogsflaget sættes på halv stang.

Der lydes med skibsklokken (små hurtige slag med kniplen) i et par minutter før askespredningen.

Fartøjets kurs lægges op i vindøjet og farten sættes til omkring styrefart.

Man samles på agterdækket.

Der lydes igen med skibsklokken.

Urnen åbnes, seglet brydes, hvorefter asken strøs i havet sammen med brændingsstenen.

En kort andagt ved fartøjsføreren (FARF) eller en anden officer er en naturlig følge sammen med et fælles fader vor.

De pårørende vil typisk ønske at sprede blomster.

Der lydes med skibsklokken.

Bevæbnet prins Henrik blev truet på livet

Orlogsflaget sættes på hel stang.

Kilde: Ekstra Bladet/Forsvarskommandoen

Del din kommentar

Forsiden lige nu