Se de søde billeder: Lille prins blev døbt i weekenden

onsdag d. 26. april 2017 kl: 12. 18 Af: Ritzau Fokus

Prins Félix og prinsesse Claires var omgivet af den royale familie, da deres lille søn blev døbt lørdag.

Der var store smil og masser af royale familiemedlemmer, da det luxembourgske kongehus lørdag bød velkommen til en helt særlig fest.

I november blev den kongelige familie udvidet med et lille nyt medlem, da prins Félix og prinsesse Claire blev forældre til deres andet barn.

Se programmet: Det skal kongehuset lave resten af sommeren

Lille prins døbt

Lørdag blev den lille dreng båret op til døbefonten i kirken Saint-Pierre i Luxembourg, hvor han fik vand i håret og blev døbt Liam Henri Hartmut.

Det luxembourgske kongehus har efterfølgende delt en række søde billeder fra dåben, hvor man ser flere af de royale familiemedlemmer, der er iført deres fine tøj og største smil.

På det første billede står de lykkelige forældre med deres to børn i armene flankeret af det luxembourgske storhertugpar, storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, der er de stolte bedsteforældre til de to små royale rollinger.

Født i november

Den lille prins kom til verden den 28. november 2016.

I en pressemeddelelse meddelte hoffet dengang, at den lille purk blev født klokken 03.59 i Clinique générale Beaulieu i Genève.

Prins Félix og prinsesse Claire giftede sig i september 2013.

Det skete først ved et civilt bryllup i Königstein im Taunus i Tyskland efterfulgt af en religiøs ceremoni et par dage senere i Frankrig.

Det royale par blev forældre første gang i juni 2014 til datteren Amalia.

Prins Felix går sin egen vej: Her skal han i gymnasiet

Se billederne fra den royale dåb øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu