Prinsesse sender sød fødselsdagshilsen til sin søn

torsdag d. 15. juni 2017 kl: 10. 12 Af: Ritzau Fokus

Torsdag fylder den svenske prins Nicolas to år. I dagens anledning sender hans mor en kærlig hilsen på sociale medier.

Torsdag er en festdag i det svenske kongehus.

I dag er det nemlig to år siden, at den svenske prins Nicolas, der er yngste barn af prinsesse Madeleine og Chris O’Neill, kom til verden.

Sender sød fødselsdagshilsen

I dagens anledning har prinsesse Madeleine, der er en aktiv bruger af sociale medier, sat sig til tasterne og delt en lykønskning til sin søn.

– Tillykke med de to år, søde Nicolas. Vi kunne ikke have ønsket os en kærligere dreng med et større hjerte, skriver prinsesse Madeleine på Facebook.

Prinsesse Madeleine har sammen med sin hilsen også delt to nye billeder, som det svenske kongehus har fået taget i forbindelse med den lille prins’ fødselsdag.

Farvel til kronen: Svensk prinsesse forlader landet

Billederne viser en storsmilende prins Nicolas, der med klare, blå øjne kigger på lysene i sin fødselsdagskage.

Kongehuset sender også en hilsen

Det svenske kongehus har også sendt en lykønskning til det royale fødselsdagsbarn på de sociale medier. Sammen med to tilsvarende billeder af den lille prins ønsker de ham tillykke på Instagram.

– I dag er det prins Nicolas’ fødselsdag. Prinsen fylder to år, og vi ønsker ham tillykke med fødselsdagen, skriver det svenske kongehus til billederne.

Prins Nicolas er det tredjeyngste medlem af den svenske kongefamilie, og til dagligt bor den lille prins med sine forældre og sin storesøster, prinsesse Leonore, i London.

Se prinsesse Madeleines hilsen her:

Prinsesse viser sin nye baby frem: Se billedet her

Se kongehusets billeder øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu