Prins står til milliongevinst
Prins Nikolai har fortsat sin lejlighed i København til salg
Efter et år med rekordmange handler på boligmarkedet, har der været gode odds for at få solgt sin bolig.
Men der er ikke helt tomt på mæglernes hylder, hvor der blandt de resterende varer er nogle boliger, der har lidt mere stjernestøv end de andre*.
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Lige nu er der nemlig flere lejligheder, huse og et sommerhus til salg med ganske velkendte danske navne på skødet, som - efter en længere eller kortere periode på markedet - stadig venter på en køber.
Rabat på prinsens hjem
Efter Prins Nikolai i september flyttede til Paris for at studere, kom hans lejlighed tæt på Dronning Louises Bro i København til salg.
Siden da er der blevet skåret 245.000 kroner af udbudsprisen, så man nu kan købe det 70 kvadratmeter store hjem med tre etager og privat tagterrasse for 5,25 millioner kroner.
Nicolai købte lejligheden i januar 2020 for 4.100.000 kroner og kan således fortsat kan se frem til en ganske betragtelig gevinst, hvis han får den solgt til den udbudte pris.
Helt præcis 1.150.000 kroner.
https://www.boliga.dk/galleri/4105