Se videoen: Prins pludseligt udfordret i sværdduel

torsdag d. 20. november 2014 kl: 9. 18 Af: Ritzau Fokus
 
Prins Harry er tilsyneladende dygtig med et sværd i hånden.

Prins Harry er tilsyneladende dygtig med et sværd i hånden. Foto: Matt Dunham/AP

Under sit besøg i Oman blev prins Harry tirsdag udfordret til en sværdkamp af en arabisk sværddanser, og prinsen af Wales takkede ja.

Som Afghanistan-veteran er han vant til at holde et våben i sin hånd.

Skuespiller er klar til springe ud som prinsesse

Alligevel havde prins Harry nok ikke forventet, at hans besøg i det mellemøstlige sultandømme Oman ville ende med, at han skulle duellere mod en lokal sværddanser i en fægtekamp. Men det skete altså, skriver Daily Mail.

Tirsdag besøgte prinsen Nizwa Fort, der er et stort slot i Oman. Her mødte han en gruppe lokale mænd, som udøvede en traditionel sværddans, der kaldes rahza.

En af sværddanserne, 60-årige Mohammed Moussa, udfordrede den 30-årige ungkarl til en duel, og da prinsen accepterede, fik han udleveret både et sværd og et skjold.

Dog nåede duellen aldrig at blive hverken blodig eller farlig, da de to mænd tydeligvis sloges for sjov. Både Moussa og den rødhårede brite smilte og grinede nemlig under hele fægtekampen.

Prins Harry besøgte Oman i tre dage, og torsdag rejser han videre til Abu Dhabi, hvor han skal deltage i en velgørende polokamp.

Se videoen af den sværdkæmpende prins her:

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu