Et stykke royalt bryllupskage skal under hammeren

fredag d. 18. august 2017 kl: 13. 13 Af: Ritzau Fokus
prins william bryllupskage auktion
Et stykke af prins Williams og hertuginde Kates bryllupskage skal til september på auktion. Foto: John Stillwell/Scanpix (Arkivfoto)

Et stykke af prins Williams og hertuginde Kates bryllupskage skal til september på auktion.

Adskillige royale ejendele er gennem tiden blevet solgt på auktion, men det er ikke hver dag, at kongelige madvarer kommer under hammeren.

Det er dog ikke desto mindre tilfældet, når et stykke af prins Williams og hertuginde Kates bryllupskage i september bliver sat til salg på auktion.

Det skriver Hello Magazine.

Specialdesignet kagedåse

Stykker af den royale bryllupskage blev oprindeligt givet i gave til gæsterne ved brylluppet og ligger i en specialdesignet kagedåse af tin af designerne Peter Windett og Sally Mangum.

Træt royal småbørnsfar joker med manglende søvn

Sammen med kagestykket, som er en frugtkage, kommer et kort med en hilsen fra prins Charles og hertuginde Camilla til det royale brudepar i anledning af deres ægteskab.

Det er ikke første gang, at et stykke royalt bryllupskage er blevet solgt på auktion. I 2014 indbragte et lignende stykke kage omtrent 6.000 britiske pund, svarende til mere end 49.000 danske kroner.

Også bryllupskagen fra prinsesse Diana og prins Charles’ bryllup er gået på auktion, og sågar et stykke toastbrød, som blev snuppet fra deres morgenbord, har været til salg.

Brødet blev i 2012 solgt for 230 britiske pund, som i danske kroner er mere end 1800 kroner.

Auktionen finder sted i London-distriktet Chiswick 27. september.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu