Tronfølger-par afslører termin på tredje barn

onsdag d. 18. oktober 2017 kl: 9. 57 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Hertuginde Kate og prins William kan godt begynde at indrette endnu et børneværelse. Parrets tredje barn forventes til verden til april.

Prins Charles bliver farfar for tredje gang til april.

Det ligger fast, efter at hertuginde Kate og prins William – Lady Di og Prins Charles’ førstefødte – har offentliggjort terminen for deres tredje barn.

Gravid prinsesse har sluppet kvalmen

Ifølge websitet People.com er hertuginden sat til at nedkomme til april næste år.

Dermed kan prins George og prinsesse Charlotte se frem til at få en lillebror eller en lillesøster i løbet af et halvt års tid.

En hyppig lidelse

Den 35-årige hertuginde Kate – som inden sit giftermål med tronfølgerne hed Kate Middleton – har lidt af svær kvalme grundet graviditeten.

En lidelse, der i lægefaglige termer kaldes hyperemesis, og som ofte indebærer, at man kaster op.

Det kan være svært for den gravide som minimum at holde sin vægt, hvilket er vigtigt, når man netop er gravid.

Det skriver Sundhedsstyrelsen, som også noterer sig, at lidelsen rammer mellem en og fire per 200 gravide.

En synligt frisk Kate

Hertuginden har også lidt af hyperemesis under sine to første graviditeter.

Hun har heller ikke vist sig offentligt i mere end et par situationer, siden graviditeten blev afsløret.

Dog var det en synligt frisk hertuginde Kate, der tidligere på ugen deltog i et velgørenhedsarrangement i London.

Del din kommentar

Forsiden lige nu