Prinsesse afslører: – Mor er mit forbillede

fredag d. 27. oktober 2017 kl: 7. 00 Af: Ritzau Fokus

Adspurgt om sine rollemodeller fortæller prinsesse Beatrice, at hun ser meget op til dronning Elizabeth.

Den 29-årige prinsesse Beatrice har to store forbilleder i livet: Nemlig sin mor, hertuginde Sarah Ferguson, og sin farmor, den 91-årige britiske dronning Elizabeth.

Det fortæller hun til magasinet Hello.

– Jeg har to rollemodeller, min mor og min farmor. De er begge fantastiske kvinder. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at have kvindelige forbilleder, og jeg er meget heldig, at jeg er i familie med disse to vidunderlige kvinder, siger prinsessen til magasinet.

Monarkens særlige træk

I interviewet afslører hun også detaljer om, hvordan monarkens særlige personlighedstræk inspirerer hende.

– Hver eneste dag er hun nysgerrig efter at lære noget nyt, efter at lave noget nyt, og jeg synes, at hun som 91-årig er virkelig ægte nysgerrig efter, hvordan hun kan gøre noget godt i verden, siger hun om dronning Elizabeth.

Hurra og tillykke: Prinsesse fylder rundt

Prinsesse Beatrice, der er kusine til prins William og prins Harry og søster til prinsesse Eugenie, er tæt med sin familie.

Veninde afslører prinsesses hemmelige profil

Er tæt på sin mor

Ikke mindst med sin mor, som hun betegner som sin bedste veninde.

– Vi har været igennem mange stressfulde ting som familie, men hun har altid kunne skabe glæde. Jeg er så heldig, at jeg kan lære af hende hver dag. Jeg er meget inspireret af hendes evne til at give, selv når hun går igennem noget hårdt, siger prinsessen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu