Prinsesse Isabellas første arbejdsdag

mandag d. 8. juni 2015 kl: 21. 13 Af: Ritzau Fokus
 
Her ses prinsesse Isabella i selskab med to af sine søskende, da hun sidste år besøgte Grønland sammen med sin familie.

Her ses prinsesse Isabella i selskab med to af sine søskende, da hun sidste år besøgte Grønland sammen med sin familie. Foto: Leiff Josefsen/LEIFF JOSEFSEN

Den otteårige prinsesse Isabella døbte Samsøs nye færge i en flaske solbærsaft.

Lørdag var en stor dag for blot otteårige prinsesse Isabella. Her havde hun nemlig sin allerførste arbejdsdag, hvilket foregik på Sælvig Havn på Samsø. Arbejdet var at døbe færgen, der sejler mellem Samsø og Hou, i sit eget navn.

Se de søde billeder: Danske prinser og prinsessers første skoledag

Opgaven blev taget meget alvorligt af prinsessen og udført perfekt til stort bifald fra de fremmødte.

Generelt blev Isabella behandlet som lidt af en rockstjerne fra det øjeblik, hvor hun ankom til Sælvig Havn kl 13 sammen med sin stolte mor, Kronprinsesse Mary.

Begge prinsesser gav sig da også god tid til at hilse på de mange fremmødte, inden borgmester Marcel Meijer holdt tale.

Herefter klippede Isabella snoren, så en flaske med Samsø Solbærsaft blev knust mod skibets side. Dermed indviede hun Europas første biogas færge.

De royales mange navne: Opkaldt efter venner og familie

Dernæst gik turen blandt andet forbi en jordbærmark, hvor prinsesse Isabella og kronprinsesse Mary plukkede jordbær, og mon ikke, der var nok til, at også kronprins Frederik, prins Christian og tvillingerne, Vincent og Josephine kunne smage.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu