Prinsesse hylder mor med rørende besked

torsdag d. 6. juli 2017 kl: 12. 15 Af: Ritzau Fokus
Prinsesse Märtha Louise hylder dronning Sonja
Prinsesse Märtha Louise har delt et privat foto af sin mor på Instagram med en tilhørende hyldestbesked. Foto: Keld Navntoft/Scanpix (Arkivfoto)

Prinsesse Märtha Louise har delt et privat foto af sin mor på Instagram med en tilhørende hyldestbesked.

Tirsdag rundede norske dronning Sonja et nyt skarpt hjørne, da hun kunne fejre sin 80-års fødselsdag.

Dagen blev allerede fejret med pomp og pragt i maj.

Men også tirsdag blev hun hyldet af den norske befolkning og den royale familie.

Prinsesse starter hestekanal på Youtube

Også dronning Sonjas børn fejrede deres mors runde fødselsdag.

Märtha Louises rørende besked

Onsdag delte prinsesse Märtha Louise et billede og en rørende besked til dronningen på det sociale medie Instagram.

Billedet er et privat fotografi af mor og datter, der kigger smilende ind i kameraet.

I den tilhørende tekst hylder den 45-årige prinsesse tirsdagens fødselar.

– Tillykke med 80-års fødselsdagen til en af mit livs største inspirationskilder: Min mor.

– Tak for at være stædig nok til ændre det, der er nødvendigt at ændre, at elske nok til at lade alle andre omkring dig blomstre og at være intuitiv nok til at lade alle blive værdsat for hvem, de er, skriver hun i den forsinkede offentlige fødselsdagshilsen.

Happy 80th Birthday to one of my greatest inspirations in life: My Mom. Thank you for being stubborn enough to change what needed changing, loving enough to let everyone around you blossom and intuitive enough to let everyone be appreciated for who they are. #loveyoumom #happybirthday #80yearsyoung #inspiration

A post shared by Märtha Louise (@martha_louise123) on


Fejret i stor stil i maj

Dronning Sonjas runde fødselsdag blev allerede fejret i stor stil i maj, hvor hun og gemalen, kong Harald, der ramte den runde dag i februar, afholdt en fælles 80-års fødselsdag for venner, familie og kongelige kolleger.

Dengang var kongelige fra nær og fjern inviteret til at tage del i festlighederne, der løb over to dage.

Her var dronning Margrethe, kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie blandt de royale gæster.

Tirsdag var der også en smule fødselsdagsfejring for dronningen, der åbnede kunst- og kulturaktivitetsarenaen dronning Sonja KunstStall, der ligger i Slottsparkens gamle staldbygninger.

Efter skilsmissen: Første jul sammen med kongefamilien

Samme dag afslørede dronningens søn, kronprins Haakon, en skulptur af sin mor i slotsparken foran kongeslottet i Oslo. I talen fortalte kronprinsen stolt om sin mors bedrifter og om, hvordan hun kender de norske fjelde ud og ind.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu