Prinsesse tænder lys for Aids-ofrene

fredag d. 1. december 2017 kl: 20. 21 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

I anledning af World Aids Day fredag den 1. december tog prinsesse Marie sine to børn med til Gammel Torv i København, hvor de var med til at tænde 2000 lys på pladsen.

Der banker et stort og varmt hjerte hos prinsesse Marie, det kan ingen være i tvivl om.

Som protektor for Aids-Fondet deltog prinsessen i tændingen af næsten 2000 lys på Gammel Torv midt i København.

Det skete i anledning af World Aids Day, som gennem mange år er blevet markeret den 1. december.

Til minde om de døde

Prinsesse Marie og børnene tænder lys for de døde – og både prinsesse Athena og prins Henrik (den yngre) nød at være med.

Prinsesse som underviser: -Det bliver specielt

De to børn var meget imponerede over det flotte skær, som de mange levende lys skabte.

De levende lys i aftenskumringen tændes hvert år til minde om de mennesker, som i Danmark er døde af hiv og aids.

Arrangeret siden 1994

Prinsesse Marie og børnene blev modtaget af Andreas Gylling Æbelø, der er direktør i Aids-Fondet.

Også Martin Carlsen, som er formand for Positivgruppen, var med til at modtage de tre royale medlemmer af kongefamilien.

Det er Positivgruppen, der siden 1994 har stået bag arrangementet med lys på enten Nytorv eller Gammel Torv, hvor alle har mulighed for at tænde et lys.

Del din kommentar

Forsiden lige nu