Prinsesse udskyder sit bryllup: Har brug for mere tid

onsdag d. 7. februar 2018 kl: 12. 16 Af: Ritzau Fokus og Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den japanske prinsesse Mako, der tidligere har offentliggjort, at hun opgiver sin royale status på grund af sit bryllup, udskyder nu den store dag. Parret skulle ellers have sagt ja til hinanden i november 2018.

Den japanske prinsesse udskyder sit bryllup, som skulle afholdes i november 2018.

Som Kendte.dk tidligere har skrevet, skulle vielsen være foregået den 4. november 2018 på Imperial Hotel i Tokyo.

I stedet vil hun først gifte sig i 2020 – men dog med den samme udkårne – Kei Komuro.

Den 26-årige prinsesse Mako, der er ældste niece til Japans kommende konge, kronprins Naruhito, har gennem en håndfuld år haft Kei Komuro som kæreste.

Ballade efter brylluppet: Brudens nevø bevæbnet med en kniv

Parret har alt for travlt

Men nu fortæller prinsessen altså ifølge japanske Jiji Press, at den store beslutning er taget grundet mangel på tid til forberedelser til den store dag og hendes fremtidige liv med hendes kommende mand, ungdomskæresten Kei Komuro.

– Vi mener, at vi har haft for travlt med nogle ting, siger hun ifølge mediet.

Prinsessen har hele livet vidst, at når hun en dag skulle giftes, ville hun miste sin royale status.

Mister sin prinsesse-titel

Ifølge japansk lov mister de kvindelige medlemmer af den royale familie deres titel, hvis de gifter sig med en mand uden adelig status.

Det gør de mandlige medlemmer ikke.

Parret mødtes for fem år siden på universitetet og i december 2013 friede Kei Komuro til prinsessen.

Dengang forklarede han, at han var taknemmelig og glad for at blive accepteret af prinsesse Makos forældre, hvor faren er nummer to i arvefølgen til tronen.

Prinsesse Mako arbejder som forsker ved universitetet i Tokyo, mens hendes kommende mand arbejder på et lokalt advokatkontor.

Kvinder kan ikke få lov at herske

Hun er ældste barnebarn af kejserparret – og hendes yngre bror, prins Hisahito på 11 år, er en af ​​kun fire arvinger til tronen.

Kvinder har i Japan ikke således lov til at herske i deres egen ret.

Interessen for to royale nygifte turtelduer stukket helt af

Brylluppet bliver det første kejserlige ægteskab, der indgås, siden prinsesse Noriko blev gift med Kunimaro Senge i 2014.

Derved opgav også Noriko sin royale titel og ophørte med at være medlem af kejserhuset.

Del din kommentar

Forsiden lige nu