Prinsessen skal fejre sin fødselsdag alene

onsdag d. 6. december 2017 kl: 8. 20 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Dagens fødselar er prinsesse Sofia, der onsdag fylder 33 år. Desværre for hende - og parrets to børn - er prins Carl Philip rejst til Hongkong, så måske der bliver tale om en take away-løsning på slottet?

Prinsesse Sofia har fødselsdag.

Sofia fylder 33 år onsdag – men fødselsdagen må hun fejre i ensom majestæt, fordi hendes man er ude at rejse.

Prins Carl Philip er taget til Hong Kong, hvor han sammen med to erhvervsdelegationer skal fremme svensk forretningsliv og skabe interesse omkring svensk design og uddannelse.

Men mon ikke, at familie og venner står klar til at fejre den kønne svenske prinsesse?

Prinsessens far er dansk

Inden prinsessen i 2015 officielt blev prinsesse, hed hun Sofia Hellqvist.

De blev forældre i 2017

Hun er opvokset i Älvdalen i Dalarna – cirka 350 kilometer nordvest for Stockholm.

Hun er datter af Marie og Eric Hellqvist. Faren er i øvrigt født i Danmark, mens moderen er svensk. Prinsessen har to søstre.

I en alder af 18 flyttede Sofia Hellqvist til Stockholm, hvor hun begyndte at arbejde som servitrice og glamourmodel.

Deltager i reality-serie

Da hun var 20 år gammel, var hun Miss Älvdalen i avisen Slitz – her blev hun senere kåret som “Miss Slitz 2004”.

Den gevinst åbnede nogle døre og i 2005 var hun med i realityshowet Paradise Hotel. Men prinsessen var og er “mere” end en reality-babe.

Hun flyttede til New York, hvor hun blev uddannet certificeret yogalærer. Hun har studeret forretningsudvikling samt global etik henholdsvis i New York og på Stockholms universitet.

Mødte Carl Philip i 2010

I efteråret 2009 var Sofia Hellqvist i Ghana, hvor hun udførte frivilligt arbejde.

Året efter grundlagde hun sammen med Frida Vesterberg organisation Project Playground, der hjælper udsatte børn og unge i Cape Town, Sydafrika.

I januar 2010 gav de svenske medier udtryk for, at Hellqvist var i et forhold til prins Carl Philip – men først i 2014 blev de forlovet.

En ægte prinsesse

Den 13. juni 2015 blev Sofia Hellqvist en “ægte” prinsesse, da hun og prinsen blev gift.

Prinsesse Sofias polterabend var i øvrigt ret våd. Det kan du læse mere om her.

Parret har som sagt to børn – prins Alexander på halvandet år og prins Gabriel på godt tre måneder.

Prins Gabriel blev døbt fredag den 1. december.

Del din kommentar

Forsiden lige nu