Vejrudsigten for i dag siger “Purple Rain”

fredag d. 23. juni 2017 kl: 11. 59 Af: Elo Christoffersen

Soundtracket til filmen "Purple Rain" genudsendes med bonusmateriale.

I dag faldt regnen tungt, som den gjorde for præcis 33 år siden over hele verden da Prince udsendte Purple Rain.

Filmen havde et budget på 7,2 millioner dollars, men spillede over 220 millioner dollars ind.

Sjette mest solgte soundtrack

Albummet, der er det sjette mest solgte soundtrack i musikhistorien, har solgt over 22 millioner eksemplarer og blev tildelt to priser ved den efterfølgende Grammy Award.

Nu genudsendes soundtracket med en masse bonusmateriale i flere formater.

Det skriver Warner Music i en pressemeddelelse.

Prince var forrige år med inde over remasteringen af albummet med henblik på en genudsendelse.

Og denne version vil også være at finde på udgivelsen.

Seks optagelser har aldrig været udsendt

Der er outtakes, B-sider og andet guld.

Disse 11 stjerners død er fortsat uopklarede

Dertil seks optagelser, der aldrig før har været udsendt, heriblandt “Possessed” hvor Prince spille solo, selve studieversionen af “Electric Intercourse”, den fulde version af “Father´s Song”, “We Can Fuck” og “Katrina´s Paper Dolls”.

“Purple Rain” deluxe version indeholder 3 CD´er med bl.a. soundtracket i original form samt remasteret.

Derudover er der en masse bonusnumre og 1 DVD, en koncertoptagelse fra 1985 med Prince And The Revolution.

To års efterforskning: Politiet lukker sag om megastjernes død

Prince døde i sit hjem og optagelsesstudio i Paisley Park i Chanhassen, Minnesota, den 21. april 2016, efter at han havde haft influenza-lignende symptomer.

Han blev 57 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu