Rapper faldt af scenen under Roskilde: Sådan har han det

søndag d. 8. juli 2018 kl: 15. 34 Af: Ritzau Fokus

En musiker er på vej på hospitalet efter at være faldet ned fra Orange Scene under en Gorillaz-koncert.

Den amerikanske rapper “Del the Funky Homosapien”, der faldt ned fra scenen under lørdag aftens Gorillaz’-koncert på Roskilde Festival, har det søndag formiddag efter omstændighederne fint.

Det meddeler han på Twitter.

– Tak for al kærligheden. Jeg har det okay, men kommer til at være på hospitalet et stykke tid, skriver han.

– Behandlingen her er fremragende. Masser af kærlighed til Gorillaz for at tage mig med på scenen. Jeg vender snart tilbage

24-årig mand forfulgte dansk tv-vært: Endte i uhyggeligt angreb med bil

Omkring klokken 00.30 natten til søndag var der meldinger om, at en musiker var udsat for en faldulykke under Gorillaz’ koncert på Orange Scene på Roskilde Festival.

Kort efter stod det klart, at den tilskadekomne var rapperen med kunstnernavnet “Del the Funky Homosapien”. Hans borgerlige navn er Teren Delvon Jones.

Flere af festivalens gæster filmede koncerten, da ulykken skete. Videoer viser, hvordan rapperen kommer gående ud på scenen, da han pludselig forsvinder ned foran.

Efter faldet spillede bandet videre, indtil forsanger Damon Albarn kort tid efter afbrød koncerten.

– Det er en mærkelig måde at slutte en smuk aften på. Men han klarer den. Vi stopper nu. Tak for en smuk aften, sagde Damon Albarn fra scenen ifølge B.T., da han konstaterede, at rapperen så ud til at være okay.

Klokken tre natten til søndag oplyste Roskilde Festival på Facebook, at rapperen var ved bevidsthed.

– En af Gorillaz’ artister, Del the Funky Homosapien, faldt uheldigt fra scenen under sidste nummer af Gorillaz’ koncert. Han blev tilset på stedet af en læge og er kørt på hospitalet for nærmere undersøgelse.

– Han er ved bevidsthed og taler med sit team. Vi håber, at han kommer sig hurtigt og ønsker ham god bedring, skrev festivalen.

Ifølge politiet er musikeren den eneste, der er kommet til skade.

Rapper med hård kritik efter alvorlig ulykke på Orange Scene: -Det giver ingen mening

Roskilde Festival slutter søndag.

Gorillaz’ koncert var den sidste på Orange Scene, der er festivalens hovedscene.

Del din kommentar

Forsiden lige nu