Rapperen Nelly havde våben heroin og flere kilo marijuana i sin tourbus

fredag d. 12. oktober 2012 kl: 11. 20 Af: Kendte.dk NY
 

Rapperen Nelly har travlt med at bedyre sin totale uskyld, efter det onsdag blev opdaget, at hans tourbus var stopfyldt med heroin, marijuana og skydevåben.
 


Nelly måtte tilbringe en nat i spjældet i Texas – foto: coolchaser.com

 

Rutinemæssigt tjek
Politiet i den lille grænseby Sierra Blanca i Texas fandt i forbindelse med et rutinemæssigt tjek 36 små poser fyldt med heroin, over fem kilo marijuana og en skarpladt pistol i turbussen.

 

Nelly: Jeg anede intet!
Det kom hurtigt frem, at både stoffer og skydevåben var medbragt af Brian Keith Jones, en af stjernens ledsagere, hvilket efterfølgende har fået Nelly til at lægge afstand til hele sagen.

 

– Hverken jeg selv eller nogen som helst andre var klar over hans beklagelige beslutning om at bringe disse ulovlige ting ombord i bussen, siger Nelly til underholdningssitet TMZ.com og understreger i samme ombæring, at der ikke er rejst sigtelse mod andre end netop Brian Keith Jones.

Hitmager giver koncert i Danmark

 

Heroin kan være ecstasy
Der er tilsyneladende ingen tvivl om, at der blev konfiskeret en sportstaske med fem kilo marijuana. Derimod mener en kilde, som TMZ har talt med, at de 36 poser med hvidt pulver indeholdt ecstasy og ikke heroin som først antaget, men dette er ikke bekræftet.

 

Nelly ikke den første til at overnatte i Texas
Arresthuset i Sierra Blanca i Texas har efterhånden huset en håndfuld amerikanske musikstjerner.

 

Udover rapperen Nelly, så tæller listen af berømtheder, der har set arresthuset indefra – blandt andre Willie Nelson, Snoop Dog og Armie Hammer.

 

For tre uger siden måtte pianisten og sangskriveren Fiona Apple tilbringe en nat i byen bag tremmerne i Hudspeth County Jail. Den lokale sherif fandt en mindre portion hash og pot i hendes tourbus.

 

Efter hun blev løsladt mod kaution, beskyldte hun dagen efter under en koncert i Houston politiet for at have opført sig grænseoverskridende.

Nelly arresteret for narko

 

Kilde: TMZ.com

Del din kommentar

Forsiden lige nu