Tantholdts hemmelighed: Smuglede Viagra for interview med præsident

torsdag d. 29. juni 2017 kl: 7. 45 Af: Elo Christoffersen

Tantholdts scoop med et interview med Syriens præsident kom i hus på en helt uventet måde.

TV2s korrespondent Rasmus Tantholdt afslører nu, hvordan han efter to års forsøg, fik et interview med Syriens præsident Assad.

Det skriver Se og Hør.

Gennem to år blev interviewet aflyst flere gange.

Hver gang Tantholdt troede, at nu lykkedes det, så tikkede der en mail ind med beskeden, at præsidenten måtte aflyse.

Rasmus Tantholdt tester dansk hotdog i Seoul

Det fortalte Rasmus Tantholdt under et af sine foredrag forleden, skriver ugebladet.

– Medbring Viagra

Men en dag tikkede der en mail ind fra Informationsministeriet i Syrien, hvor mødet ikke blev aflyst. Tantholdt fik mailen to dage før mødet:

– “Rasmus, det her er mellem dig og mig”. Og så står der, at det er et “manly issue” – altså et mandespørgsmål mand til mand. Jeg tænkte: “Jeg læser videre – kom med det, jeg er klar til hvad som helst – bare jeg får et interview”, fortalte Rasmus Tantholdt i sit foredrag.

Her bad Assad TV2-korrespondenten om at medbringe Viagra.

Hvorvidt pillerne var til præsidenten selv, en ansat eller en helt tredje stod der ikke noget om i mailen.

Rasmus Tantholdt ville dog ikke ydmyge sig så meget, at bede en læge om Viagra.

Til al held bor Tantholdts fotograf i Dubai og her er Viagra ikke receptpligtig.

Kendt tv-vært får nyt job: Det skal han lave!

– Så han køber en ordentlig pose, som vi tager med til det her interview, siger Rasmus Tantholdt i følge Se og Hør.

På den måde kom interviewet med Assad “op og stå”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu