Rasmus Walter stopper op og betragter livet på nyt album

søndag d. 23. oktober 2016 kl: 14. 04 Af: Elo Christoffersen

Et nyt album er 4. november på gaden med Rasmus Walter.

Siden Rasmus Walter debuterede på dansk i 2011 med singlen ”Dybt vand”, er det i den grad gået slag i slag. Han har kunnet fejre guld på alle sine tre soloalbums og han har haft stribevis af radiohits.

I 2015 var han den 4. mest spillede danske komponist på radio. Hans koncerter er stort set altid udsolgte, og i sommer var han for første gang med på Grøn Koncert.

Disse kendte familiemedlemmer har arbejdet sammen

– Mit fjerde album ”Himmelflugt”, handler om at stoppe op og kigge på de ting, der har været og er. At tage et skridt tilbage og tage det hele ind. At eksistere i nuet og nyde det – uden konstant at være på jagt efter det næste fix. Det er for ofte at jeg selv og folk omkring mig tager livets gode ting for givet, og vi glemmer tit at sætte pris på dem selvom vi står lige midt i dem. Så det er en slags kærlig reminder til mig selv og dem som lytter. ”Himmelflugt” er en oprigtig og ærlig beskrivelse af hvor jeg er lige nu, siger Rasmus Walter i en pressemeddelelse.

Den 4. november er Rasmus Walter aktuel med albummet ”Himmelflugt”, hvor han giver sig tid til at stoppe op og minde sig selv om at nyde livet i nuet.

Tour 2017

2 feb: Horsens, Horsens Ny Teater
3 feb: Randers, Ridehuset
4 feb: Aarhus, Scandinavian Congress Center

9 feb: Roskilde, Gimle
10 feb: Rødovre, Viften
11 feb: Frederiksværk, Gjethuset

16 feb: Kolding, Godset
17 feb: Herning, MCH Herning KongresCenter
18 feb: Vejle, Musiktheater

23 feb: Køge, Bygningen
24 feb: Svendborg, Kulturhuset
25 feb: Odense, Magasinet

2 marts: Sønderborg, Sønderborghus
3 marts: Esbjerg, Tobakken
4 marts: Vordingborg, Stars

9 marts: Frederikshavn, Det Musiske Hus
10 marts: Struer, Folkets Hus
11 marts: Aalborg, Royal Stage

Dansk popcharmør er blevet gift

16 marts: Helsingør, Toldkammeret
18 marts: Holbæk, Elværket

23 marts: København, Store Vega
24 marts: Rønne, Musikhuzet
25 marts: Greve, Portalen

Del din kommentar

Forsiden lige nu