Rasmussen laver ritual inden han går på scenen

lørdag d. 12. maj 2018 kl: 22. 15 Af: Ritzau Fokus
Rasmussen ritual Eurovision Song Contest
Danmark går på scenen som nummer 15 ved årets Eurovision-finale. Foto: Scanpix/Francisco Leong

Showet er i gang, men danske Jonas Flodager Rasmussen tager det helt roligt inden han skal scenen.

Den sidste prøve er overstået, og nu er der kun én ting, der gælder for Jonas Flodager Rasmussen, der i år repræsenterer Danmark i Eurovision.

Klokken 21 dansk tid begyndte finalen.

Nu er det alvor for den danske sanger og hans vikingekor, der stiller op med sangen “Higher Gorund”.

Styr på nerverne

Jonas Flodager Rasmussen har dog helt styr på nerverne inden de tre minutter på scenen foran millioner af tv-seere over hele verden.

– Nerverne har det fint nu. Det er altid dejligt at føle sig klar og o.k. tilfreds efter den sidste generalprøve foran en fyldt sal. Jeg synes, nerverne ligger godt nede i mavsen, siger han.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Timerne op til det store show kommer til at gå med forberedelse og lidt tid med hans kone, far, stedmor og søskende, der er taget til Lissabon for at heppe på den danske viking.

– Der skal slappes af, og jeg skal lige se min familie. Og så skal vi have ordnet hår og makeup og have noget at spise, siger han.

Ritual inden Rasmussen skal på scenen

Når tiden nærmer sig, og danskerne skal på scenen, er der lige et ritual, der skal klares først:

– Vi giver hinanden en lille krammer, os seks der står dernede bag scenen, fortæller Jonas Flodager Rasmussen.

Selv om han har været igennem et hav af prøver de seneste to uger, er han helt klar til at give den en ekstra skalle.

– Det er så vigtig en optræden, og der er en power i salen, der gør, at det sker helt automatisk, siger han.

Bookmakerne har ikke stor fidus til den danske sang, men det tager ikke modet fra danskeren. Han tænker slet ikke på oddsene, fortæller han.

Stolt Rasmussen: -Det skal jeg lave efter Grand Prix'et

– Overhovedet ikke. Det ville bare komme til at forstyrre for meget. De (bookmakerne, red.) tror ikke så meget på os, i hvert fald ikke nok til at de tror, vi kan blande os i topstriden. Men så er det jo godt, at vi selv synes, vi har en god sang, siger han.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier